Skip Ribbon Commands
Skip to main content
 
Udtalese fra Tillidsmandskollegiet ved Danish Crown

Udtalelse fra Forretningsudvalget (FU) for tillidsrepræsentant kollegiet.

På et ekstraordinært FU møde afholdt i Horsens den 19.02.2009, blev situationen inden for branchen drøftet.
Det er med stor beklagelse at tillidsfolkene har modtaget underretning omkring lunkningen af anlæggene i Holstebro og Rødding, samt udflytning af forendeproduktionen fra Esbjerg.
Vores tanker og løfter omkring opbakning går til de berørte kollegaer på de 3 anlæg.

Dette betyder samlet set færre kollegaer.
Vores socialplan bliver nu sat i værk i Esbjerg, Rødding og Holstebro, men vi giver samtidigt dette tilsagn, at såfremt dette værktøj, mod forventning, viser sig være utilstrækkelig i denne generelle svære beskæftigelsessituation, vil vi som kollegium optage drøftelser med virksomheden om yderligere forbedringer af socialplanen.

Det er med stor bekymring vi er vidne til denne udvikling der er ved at undergrave hele branchen, og bekymringen bliver ikke mindre af, at udviklingen åbenbart ikke stopper her.

Eksport af svin til Tyskland er den alt ødelæggende faktor.
At arbejdsforholdene i den Tyske branche grænser til det utålelige, gør denne eksport af grise til Tyskland særlig usmagelig. 
De usolidariske landmænd undergraver deres egen virksomhed, for i takt med det øgede eksport, falder den Danske konkurrence dygtighed, hvilket medfører en negativ og ødelæggende nedafgående spiral.

Tillidsmandskollegiet har rettet henvendelse til fødevareforbundet NNF for i samarbejde at få lavet et offensivt initiativ i forhold til, at rette fokus på denne uheldige og samfundsskadelige udvikling.
        
På kollegiets vegne Hans  Søgaard