Skip navigation links
Nyheder
Overenskomster
A-kassen
Ungdom
Uddannelse
Arbejdsmiljø
Medlemsfordele
Tillidsvalgt
Skip navigation links
Nyheder
Pressemeddelelser
Social dumping
SubstansExpand Substans
Stop Snyd
LedigeExpand Ledige
8.juni
 
Ferieforsinkelser – hvad gør du? 

Motorvejskøerne er endeløse, toget er aflyst eller flyet forsinket. Resultatet er, at du ikke kan nå hjem på arbejde, og hvad gør du så ved det? Få fem gode råd.

Af Emilia Maria van Gilse

Hvert år er der danskere, der strander på vej hjem fra sommerferien. Det kan betyde, at folk ikke kan starte på arbejde som planlagt, fordi de sidder i en kø i Tyskland eller er strandet i en lufthavn et eller andet eksotisk sted. Og er uheldet ude, så er det dig, der har et problem og ikke din arbejdsgiver – uanset om forsinkelsen skyldes askesky, generalstrejke eller noget helt tredje.

Arbejdsgiveren har ret til at trække dig i løn fra det sekund, du skulle have været tilbage på din arbejdsplads. Men ifølge Jeannette Hahnmann, der er juridisk konsulent i HK, er der dog ting, du kan gøre, for at mindske problemerne:

-          Ring med det samme til dig chef og fortæl, hvad der er sket. Læg alle kortene på bordet. Fortæl derefter, hvor tidligt du overhovedet kan komme hjem, lyder opfordringen fra Jeannette Hahnemann.

Samtidig anbefaler hun, at man tænker alternativt og kommer med forslag til, hvordan man kan hjælpe, selvom man ikke befinder sig på sin arbejdsplads:

-          Har du en computer med på ferie, kan du måske udføre nogle opgaver for firmaet, mens du venter på næste fly, siger Jeanette Hahnemann til Newspaq.

I det hele taget anbefaler hun uheldige rejsende at være så hjælpsomme som muligt:

-          Hvis du virkelig gør det godt og viser, at fejlen er på din side, og at du er villig til at gøre noget for at komme hjem og for at yde noget til gengæld, vil flere arbejdsgivere måske endda helt se stort på dit fravær, siger Jeannette Hahnmann.

Nogle arbejdsgivere tilbyder for eksempel at lade ansatte bruge ekstra feriedage på forsinkelsen, frem for at trække dem i løn.

På 3Fs hjemmeside kan du læse følgende 5 gode råd:

1. Ring og fortæl, at du er forsinket med det samme. Vær ærlig og undersøg samtidig alle andre muligheder for at komme hurtigt hjem, så du kan fortælle din chef, hvordan udsigterne er.

2. Spørg chefen, hvad du eventuelt kan gøre af arbejde til gengæld for at undgå at blive trukket i løn.

3. De fleste chefer vil være villige til at trække dig i feriedage i stedet for at trække dig i løn, hvis du ønsker det.

4. Tilbyd at arbejde en smule over hver dag, når du kommer hjem, for på den måde at indhente det tabte.

5. Husk at planlægge din feriehjemkomst, så du kan tåle at blive forsinket uden at misse den første arbejdsdag.

 

 
 
 
Arbeiten in dänemark praca_w_danii Working in Denmark