Skip Ribbon Commands
Skip to main content
 
Danske fødevarer, der får englene til at synge

Slagteren går selv ud på bondens mark og udvælger  køer til de absolut bedste bøffer,  bageren tryller med  gamle kornsorter for smagens og sundhedens skyld og chokolatieren  overtrækker  gedeost med  honning og timian. Fantasien blomstrer på de danske fødevarevirksomheder.

Af Pia Rosager

Er danske råvarer nu også så gode som producenterne reklamerer med, og vi som forbrugere gerne vil tro på ?

- Ja, lyder svaret fra Den Skaldede Kok i Tivoli, Carsten Olsen. Han er  en af frontkæmperne for det gode danske køkken.

-Der  findes , desværre utrolig mange mange dårlige råvarer på markedet. Mad som ikke hører hjemme  på de danske spiseborde. Omvendt produceres der også meget, hvor kvaliteten er helt i top. Hvor man bruger udsøgte og gode råvarer. Produkter, som virkelig kan få englene til at synge, lyder dommen fra Den skaldede Kok.

Hen over sommeren har Substans besøgt en lang række arbejdspladser,  der laver fødevarer som får englene til at synge  overalt i Danmark.

Dem kan du se i et stort tema om ”DET GODE MÅLTID”  i det netop udkomne Substans. Den skaldede Kok tilbereder, smager og kommenterer. 

Læs Substans 04// 2010 her