Fødevareforbundet NNF har tiltrådt Alkas billige familieforsikring.
For 1270 kroner om året kan medlemmer af Fødevareforbundet NNF få Alkas familieforsikring. Det er en rabat på omkring 40 procent i forhold til den gennemsnitlige markedspris.
Forsikringen indeholder:
• Indboforsikring
• Privat ansvarsforsikring
• Retshjælpsforsikring
• Rejsegodsforsikring
Indbodelen er desuden udvidet med følgende:
• Trick-tyveri
• Dækning ved hærværk på gravsteder
• Tyveri af værktøj fra låst bil (21.200 kr.)
• El-skadedækning
• Småbåde/windsurfere
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad koster forsikringen?
Selve Forbunds Familieforsikringen koster 1270,- kr. pr. år (2012-pris). Hertil skal lægges stormflod, garantifond og opkrævningsgebyr.
Prisen reguleres en gang årligt – ligesom alle andre private forsikringer. De forbund, der har tilmeldt sig forsikringen, har aftalt med Alka, at forsikringen skal tilbydes til lavest mulige pris, og vi mødes en gang årligt for at kigge på udviklingen i forsikringen.
Hvad med de øvrige forsikringer?
Når medlemmerne tegner Forbunds Familieforsikring, giver Alka tilbud på medlemmernes øvrige forsikringer. På den måde får medlemmerne et overblik over deres samlede forsikringsudgifter. Husk at LO Plus-kortet stadig giver 10 procent rabat på de øvrige forsikringer.
Alka klarer alt i forbindelse med tegning af forsikringen, og sørger også for at opsige og overflytte medlemmernes øvrige forsikringer, hvis de ønsker det.
Tilbud til nuværende medlemmer og nye medlemmer fremover
Forbunds Familieforsikring er et tilbud til alle nuværende medlemmer, der blot kan tilmelde sig forsikringen, når de har lyst. Medlemmer, der melder sig ind i Fødevareforbundet NNF får automatisk et tilbud om Forbundsfamilieforsikring.
Yderligere information:
Læs en pjece om familieforsikring
eller
læs mere om Alkas Forbunds Familieforsikring på Alkas hjemmeside