Kriser - er det en del af arbejdslivet?
Kriser er en del af livets grundvilkår. Oplevelser som for eksempel sygdom, dødsfald, skilsmisser, fyring er svære at gennemleve.

Også stress, mobning og chikane kan medføre en krise, men her kan kriseforløbet være anderledes snigende end ved pludselige oplevelser som vold og ulykker. Ved psykisk nedbrydende overgreb, der ofte foregår systematisk over længere tid, kan det være svært for omgivelserne at opdage, hvad der foregår.

Den vigtigste "førstehjælp", når du møder et menneske i krise, er:

• Tryghed og forståelse.
• Lad være med at udspørge den kriseramte. Lad vedkommende selv fortælle, evt. over flere samtaleforløb. Hvis personen græder eller har brug for en tænkepause, så forhold dig stille.
• Du må ikke få den kriseramte til at glemme eller undertrykke oplevelsen.
• Lad ikke vedkommende være alene umiddelbart efter hændelsen.
• Vær tolerant - et menneske i krise reagerer ikke logisk, og den indestængte vrede og frustration kan godt gå ud over dig.
• Få sagen drøftet på arbejdspladsen, så gentagelser undgås.
• Hvis du ikke selv magter opgaven, så få andre til at hjælpe dig, eventuelt kan professionel hjælp være nødvendig.
• En grundholdning på arbejdspladsen børe være, at psykiske kriser tages alvorligt, og at de behandles lige så seriøst som fysiske arbejdsskader.

FAKTA
I fagsprog inddeles kriser i 4 faser:

Chokfasen Kan vare fra få minutter til flere dage; den ramte har en uklar opfattelse af, hvad der er sket og vil ofte forsøge at fortrænge oplevelsen. Der kan opstå fysiske symptomer som kvalme, svedeture, grådanfald og svimmelhed.

Reaktionsfasen Den ramte bliver i stand til at sætte ord på oplevelsen. Skyldfølelse, selvbebrejdelse, træthed, angst, anspændthed, humørsvingninger, hovedpine, søvnløshed og mavebesvær kan finde sted i denne fase, som ofte var ca. 14 dage.

Bearbejdningsfasen Den psykiske skade heles gradvis. Den ramte kan begynde at koncentrere sig om andre ting. Fasen kan vare op til 1 år.

Nyorienteringsfasen Den ramte er i stand til at se realistisk tilbage på begivenheden og vil ofte have taget nogle konsekvenser af den.

Ikke alle kriser forløber ens, f.eks. kan et menneske, der er godt på vej igennem en krise, ryge tilbage i chockfasen igen, hvis vedkommende atter udsættes for ubehagelige oplevelser.