Arbejdet indenfor fødevareområdet er desværre ikke ufarligt. I nogle brancher er antallet af arbejdsskader relativt højt, og det er naturligvis vigtigt at forsøge at forebygge arbejdsskader.
Men hvis du kommer ud for en arbejdsulykke, er det vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre. Det kan du læse mere om på disse sider. Du skal under alle omstændigheder altid kontakte enten din sikkerhedsrepræsentant og/eller din arbejdsleder og sørge for, at de noterer din henvendelse ned.
Du har også mulighed for at kontakte din lokalafdeling med hensyn til assistance i sagen.
Forbundets arbejdsskadeafdeling i forbundshuset vil bistå afdelingerne med sagsbehandlingen, hvis det er nødvendigt.