Arbejdsskadeforsikringsloven giver erstatning for:
- varigt mén
- erhvervsevnetab
- behandlingsudgifter
Den erstatter derimod ikke den indtægtsnedgang, skadelidte har under sygefraværet. Den kan erstattes gennem de almindelige erstatningsregler i samfundet.
De bygger på praksis ved domstolene og går kort fortalt ud på, at skadevolder (her arbejdsgiveren) skal erstatte det tab, medarbejderen har på grund af ulykken, erhvervssygdommen eller andet, hvis skaden er opstået på grund af fejl eller forsømmelse fra arbejdsgivers side.
Det kan f.eks. være, fordi arbejdsgiver har forsømt at udbedre et glat gulv, som tidligere er blevet påtalt.
Det er også på denne baggrund vigtigt, at sikkerhedsrepræsentanten medvirker til, at kollegernes påtaler registreres og viderebringes til arbejdsgiveren.