Det er vigtigt, at du tilmelder dig Jobcentret den første dag, du er ledig. Det er nemlig et krav for at kunne få udbetalt dagpenge.
Når du skal melde dig ledig, kan du enten henvende dig personligt i Jobcentret , eller du kan tilmelde dig på Jobnet.dk.
Hvis du melder dig ledig på jobnet.dk, skal du huske at tage et print af den kvittering, du får, når du har registreret dig. Det er nemlig din dokumentation for, at du er meldt ledig.
Hvis du ikke har mulighed for at lave et print af kvitteringen, skal du hurtigst muligt kontakte Jobcentret.
Når du er tilmeldt Jobcentret, skal du udfylde en ledighedserklæring. Den kan du hente den her.
Når du har udfyldt ledighedserklæringen skal du sende den til din afdeling hurtigst muligt.
Husk, at når du er tilmeldt som ledig hos Jobcentret, skal du bekræfte din jobsøgning senest hver 7. dag. Dette kan du gøre på "Min side" på Jobnet.dk.