Der er en række betingelser, som du skal opfylde for at få ret til dagpenge.
- Du har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år
- Du har haft mindst 1.924 arbejdstimer inden for 3 år
- Du er tilmeldt Jobcentret
- Du har udfyldt en ledighedserklæring
- Du er til rådighed for arbejdsmarkedet
- Du skal oprette et CV på Jobnet.dk senest 3 uger efter, at du er tilmeldt jobnet.dk som ledig
- Du deltager, når a-kassen, Jobcentret eller anden aktør indkalder dig til en samtale, et møde, en aktivitet eller et tilbud
Ret til dagpenge umiddelbart efter endt uddannelse - dimittend
Hvis du har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og er du optaget i en a-kasse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, så vil du være berettiget til dagpenge allerede en måned efter uddannelsens afslutning.
Hvor længe kan jeg få dagpenge?
Du kan få dagpenge og ydelser i en periode på sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for 3 år (referenceperioden).
Arbejdsophør
Har du opsagt dit arbejde uden en gyldig grund, eller hvis du er blevet afskediget af en grund som væsentligt skyldes dig, så er du selvforskyldt ledig, og bliver pålagt en karantæne på 3 uger.
Karantænen skal afvikles, inden der kan udbetales dagpenge til dig.
Yderligere oplysninger
• Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dagpenge, arbejdsophør eller lignende, kan du spørge din afdeling.