Skip Ribbon Commands
Skip to main content
 
Efterlønsbidragsfri periode

Hvad er en efterlønsbidragsfri periode?

Den bidragsfri periode kan opfattes som en 'forudbetaling' af efterlønsbidrag inden 1. januar 2008, men som kan afvikles i perioden fra 1. januar 2008, hvor du ellers er omfattet af betingelsen om uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag. Den bidragsfri periode kan derfor opfattes som en pause i indbetalingerne af efterlønsbidrag.

Har du ret til en efterlønsbidragsfri periode?

Er du født i perioden 1. juli 1962 til 31. december 1975, og kan du opfylde kravet om uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrags i en periode på mindst 25 år, senest fra den 1. januar 2008 til det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen, kan du have optjent ret til bidragsfri periode, hvis du:

  • Har indbetalt efterlønsbidrag inden den 1. januar 2008 for perioder forud for det fyldte 35. år
  • Har indbetalt efterlønsbidrag i perioden den 1. januar - 31. december 2007 efter det fyldte 35. år

Ovennævnte gælder naturligvis ikke for perioder, hvor efterlønsbidraget er blevet betalt tilbage.

Din lokale afdeling kan fortælle dig, om du har optjent ret til en bidragsfri periode, og hvor lang den bidragsfri periode eventuelt er.

Hvad skal du gøre for at få en bidragsfri periode?

Ønsker du at gøre brug af en bidragsfri periode, skal du skriftligt bede din lokale afdeling herom.

Når du beder om en bidragsfri periode, vil du som udgangspunkt afvikle hele den optjente periode på en gang. Den bidragsfri periode vil derfor ophøre, når hele perioden er opbrugt. Men den bidragsfri periode godt kan deles op i flere perioder. Ønsker du dette, skal det skriftligt meddeles til din lokale afdeling.  

Ønsker du, at afbryde en bidragsfri periode, skal du sende en skriftlig anmodning om dette til din lokale afdeling. Afbrydelsen har virkning fra den dato, hvor din afdeling modtager anmodningen.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål vedrørende bidragsfri perioder, kan du altid få hjælp i din lokale afdeling.

 
 
no content to display, configure webpart